Få fat i grundlæggende dansk grammatik med disse 5 essentielle regler

Hvis du lærer dansk , er der gode nyheder – dansk er nok det letteste skandinaviske sprog at lære, grammatikmæssigt.

Og når du først får det, vil resten af ​​de lignende sprog være en tur i parken.

 

1. Danske navneord har køn

Meget foruroligende, men kun to. Der plejede at være tre, men det feminine og det maskuline er smeltet sammen til det fælles køn, som er modsætning til intetkøn.

Dette afspejler både i artiklerne og adjektiverne, der beskriver substantivet.

De ubestemte artikler på dansk (svarende til det engelske ”a” eller ”an”) er henholdsvis en og et .

Hvordan kan du vide, om et dansk navneord er almindeligt køn eller neutralt?

Dårlige nyheder er, at der virkelig ikke er nogen sikker måde at fortælle det på. Kun øvelse vil virkelig generelt afsløre det. Men sved det ikke, lad det komme til dig gradvist.

Og endnu bedre, følg reglerne for અનુરૂપ નાના ફેરફારો ક StoryLearning og læs noveller på dansk, så du ser de mest almindelige navneord igen og igen og opfanger deres køn, mens du læser.

Og hvis du vil have en tommelfingerregel, så husk, at 75 % af danske navneord er almindeligt køn, så gå bare efter det, når du er i tvivl.

Interessant nok er intetkøn på nogle dialekter i Jylland taget ud af brug samlet.

2. Danske Definite Articles Go At The End Of Substantiver

I modsætning til engelsk, hvis du vil bruge den bestemte artikel, gøres dette ved at tilføje artiklen som slutningen af ​​substantivet, så du får:

Katten (katten) – bemærk at konsonanter nogle gange fordobles i disse tilfælde for at matche fonetik, da vokalen er kort .

Lidt mærkeligt måske, men også en af ​​de mest basale af disse grundlæggende danske grammatikregler!

3. Sådan bøjes verber på dans

I alle tre eksempler ville den danske c phone number ækvivalent være er. Og dette princip gælder for ethvert verbum på dansk. Derudover gælder det også for enhver tid på dansk.

Sagen er den, at danske verber kun er markeret for tid, ikke subjekt.

Det grundlæggende system for dette er som følger:

• Nutid dannes normalt ved at tilføje en -r til infinitiv, som i jeg sover – ”Jeg sover”. Bemærk, at den nuværende form på dansk også dækker den engelske form ”I am sleeping”.
• Datid er angivet ved enten at tilføje suffikserne -te eller -ede til verbets stamme (imperativet). Dette gælder for de almindelige eller svage verber, og disse er de nemmeste, mest almindelige og logiske. Datid af uregelmæssige verber er normalt skabt af nul-suffiks og en slags vokalskifte.
• Perfektum og pluperfekt tid skabes ved at sætte henholdsvis har/er (har/er) eller var/havde (var/havde) før datidsled.

Det første, jeg bør bemærke, er, at de to første eksempler er uregelmæssige og hovedsagelig inkluderet her, fordi de er så almindelige verber.

For verber som disse er det virkelig svært at påpege nogen regler uden at risikere yderligere forvirring. Dem får du styr på, når du sætter dig ind i sproget, f.eks. ved at læse danske bøger .

For det andet havde/var -alternativerne i perfekte tider, hvilket kan virke vilkårligt. Men dette er ikke rigtig forskelligt fra engelsk; den ene understreger lidt processen, den anden er resultatet. Sammenlign “han er gået” med “han er væk”, og du får den generelle idé.

4. Yndige tillægsord på dansk

”Min onkel er den bedste skakspiller!”, sagde min danske vens niece engang (på dansk, hvilket er min onkel er den godeste skakspiller) .

Og det var ikke kun fordi han er meget modtagelig for smiger, men også fordi hun demonstrerede noget.

Nemlig at hun havde forstået systemet med adjektivsammenligning – hun var bare endnu ikke klar over undtagelserne.